torsdag den 15. november 2018

Hjem til jul

Titel: Hjem til jul
Forfatter: Joanna Bolouri
Forlag: Palatium books
Anmeldereksemplar fra Palatium books 🙂
Originaltitel: The most wonderful time of the year
Sidetal: 337
Udkommer: 19. november 2018


38-årige Emily har et godt job, fantastiske venner og som det vigtigste en vidunderlig lejlighed. Den er præcis 611 km væk fra hendes skøre og fordømmende familie, der blander sig i alt. Faktisk er det eneste, der kan sættes en finger på i Emilys liv, hendes nogle og 20-årige nabo Evan og hans hang til at flirte, høre høj musik og dyrke endnu mere højlydt sex ... men han er ikke til mere besvær, end hun kan klare. 
Emilys kæreste Robert går det også rigtig godt med. Faktisk så godt, at Emily håber, at han vil tage med hjem til jul for at møde familien. Endelig slipper hun for at være centrum for fem dages ydmygende og nysgerrig udspørgen fra sine forældre og to yngre (gifte) søskende. 
Men da det går galt med Robert ugen før jul, er Emily til rotterne. Hvordan i alverden sal hun nu klare at tage hjem til jul? Hun allierer sig med festaben Evan (i bytte får han en måneds husleje og brugsret til hendes lejede BMW), for Emily har sat sig for, at Robert skal med hjem til jul ligegyldigt hvad, også selvom han ikke er den rigtige Robert...



Hold da op hvor jeg har grint meget igennem den her historie! Den er virkelig humoristisk!
Selve historien kommer ikke som nogen overraskelse, og plottet kender man, men det gør ikke spor, for Joanna skriver simpelthen så fantastisk og så sjovt at det bliver en helt igennem dejlig oplevelse.
Det gjorde ikke noget at jeg ikke blev overrasket over historiens udvikling, for humoren og karakterne er virkelig dejlige.

Emily er en smule naiv men helt igennem dejlig kvinde. Jeg er med hende fra start af, og er virkelig glad for den udvikling hun tager til sidst. Hendes familie er forfærdenlig og forstår godt at hun bor så langt væk, men man får virkelig sympati for familien til slut.

Jeg synes historien er gennemført med så meget humor, og den fik mig virkelig til at grine. Den efterlader mig med et smil på læben, en masser kærlighed og ikke mindst en masse julestemning. Beskrivelsen af gaderne og stemning igennem Melrose, gør virkelig at jeg har lyst til at besøge stedet og ikke mindst at julen var lige om hjørnet (som den er).
Joanna har skrevet en fantastisk historie, som jeg allerede glæder mig til at læse igen og mærke julestemningen og kærligheden strømme igennem siderne.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar