onsdag den 19. december 2018

Erna i krig

Titel: Erna i krig
Forfatter: Erling Jepsen
Forlag: Gyldendal
Originaltitel: -
Sidetal: 308
Serie: -


Vi er i Sønderjylland, mens Første Verdenskrig udspiller sig - på de store og på de små linjer. Efter krigen i 1864 har Sønderjylland været en del af Preussen, og derfor bliver også dansksindede Sønderjylland indkaldt til tysk krigstjeneste og sendt sydpå til fronten. 
I Bramstrup dyrker Erna sit lille stykke jord, passer sig selv og kan tage affære, når det er nødvendigt. Men så indkaldes hendes søn, Kalle, til krigstjeneste. Kalle har ikke så mange kopper i skabet, og Erna tør ikke lade ham drage alene i krig. 
Den handlekraftige Erna er ikke tabt bag en vogn - hun får fingre i en uniform, sniger sig ind på kasernen og kommer med troppetransporten sydpå. Her oplever hun kamphandlinger og skyttegrave på tætteste hold - indtil hun en dag bliver opdaget og står for at blive sendt hjem. Men hun kan ikke tage væk fra Kalle, så hun beslutter sig for at føre sin egen krig på en yderst udspekuleret måde. Hendes ide bliver starten på en blomstrende forretning, og således bliver Erna Preussens indre fjende. 
Men hvordan skal det gå med Kalle? Og hvordan skal det gå med krigen? Ja, kommer mor og søn overhovedet hjem til Sønderjylland igen?



En sjov og underholdende historie der foregår under 1. verdenskrig.
Den minder mig lidt om "den 100 årige der kravlede ud af vinduet og forsvandt", da noget af humoren er den samme, men det er dog stadig to vidt forskellige historier.

Erna er en stædig bestemt kvinde, der har sønnen Kalle, der ikke er alt for klog. Men uanset klogskab eller ej, så kommer de begge i krig og vil beskytte hinanden. Mest Erna der vil beskytte Kalle - og senere andre mænd.
Selvom Kalle ikke er alt for klog, så synes jeg heller ikke Erna er helt den klogeste - hun har i hvert fald nogen sjove ide, hun selv synes virker 😆 Men det er en sjov historie og den er super hyggelig at læse.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar