Et liv som ordblind i folkeskolen

Titel: Et liv som ordblind i folkeskolen
Forfatter: Jesper Sehested
Anmeldereksemplar fra forfatteren selv 🙂
Originaltitel: -
Sidetal: 119
Serie: -


Der er de seneste år kommet mere fokus på ordblindhed, blandt andet hjulpet på vej af ordblindetesten, smartphones og it-hjælpemidler. 
Men der er ikke skabt fokus på mennesket bag ordblindheden, eller følelserne og tankerne, der medfølger, når bogstaverne driller i skolen. Dét sætter den bog fokus på og giver dig dermed et indblik i en lang række typiske episoder i folkeskolen set fra en ordblinds synsvinkel. 
Bogen henvender sig til alle, der har relationer til ordblinde i folkeskolen. 



Jeg ved ikke om der mangler bøger om ordblindhed i skolen, men synes det er en god ide, for at informere børnene, lærerne og forældrene (og dem der falder uden for kategori)
Jeg er ikke selv ordblind, men har kendskab til det igennem venner og veninder. Jeg ved det kan være en stor udfordring, og at det kræver meget for at følge med. Uanset alder.

Bogen giver et indblik i hvordan det er at gå i folkeskole og være ordblind.
Det er fortællinger om at få fortalt hvad det vil sige at være ordblind, om hvor frustrerende det er, hvad andre mon tænker og føler sig dum fordi bogstaverne ikke vil som man vil, og ikke mindst råd til hvad man kan gøre.

Det er en let læselig bog har små fine illustrationer til hver fortælling.
Desværre synes jeg ikke alle fortællinger giver et positivt indblik. For mig gav nogen af dem, et billede af at være dybt frustreret og magtesløshed, og det er godt samtidig med at det er ærgerligt, for jeg føler der manglede en form for hjælp. Det blev lidt for negativt, uden der kom en "løsning".
Hjælpen kommer først til sidst, og fylder desværre ikke ret meget, og det synes jeg den bør gøre.

Det positive er at det giver et klart billede af ikke at være alene, og ikke være den eneste i verden at være ordblind.
Det kan være unge i folkeskolen, læser bogen på en anden måde - det skal jeg ikke kunne sige, men jeg mangler lidt mere guide i hvordan man kan få hjælp og evt. snakke med sine forældre/børn omkring det.

Men det er en lærerig bog der egner sig rigtig godt til folkeskolen og giver et godt indblik i ordblindhed.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.


Kommentarer

Populære opslag