Min historie

Titel: Min historie
Forfatter: Michelle Obama
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Originaltitel: Becoming
Sidetal: 459


Der er stadig meget, jeg ikke ved om USA, om livet, om hvad fremtiden vil bringe. Men jeg kender mig selv. Min far, Fraser, lærte mig at arbejde hårdt, le ofte og holde ord. Min mor, Marian, viste mig, hvordan jeg skulle tænke selvstændigt og bruge min stemme. I vores trange lejlighed i Chicagos South Side hjalp de mig med at se værdien af vores historie, af min historie, af vort lands større historie. Selv når det ikke er kønt eller perfekt. Selv når det er mere virkeligt, end man har lyst til, at det skal være. Du vil altid have din historie med dig. Det er dig, der ejer den. 



Michelle Obama fortæller hendes historie hudløst ærligt. Om at blive hende, os og mere. Det er en historie om opvækst og ikke mindst hvordan generationer ændre sig drastisk.

Michelle fortæller om sin opvækst i South Side, og det bliver gjort på en levende måde. Jeg kunne se stederne, husene og familien for mig. Jeg følte mig som en tilskuer til hendes opvækst i South Side.
Hun fortæller om mødet med Barack Obama og ikke mindst hendes modstand til politik - men en rolle der fulgte med sin mand.

Jeg nød at læse om Michelles liv og ikke mindst den lille del der foregår i Det Hvide Hus. Det er interessant at læse om og det bliver gjort levende på en helt bestemt måde.
Ærligheden omkring hendes tilgang til politik og ikke mindst alle tankerne omkring døtrene, er så smuk at læse om, for det bliver på ingen måde romantiseret. Jeg fik et billede af en kvinde der har været utrolig bekymret for sine døtre, og har forsøgt alt for at give dem en forholdsvis normal livsstil og opvækst.

Jeg kan klart anbefale rejsen igennem Michelles liv. Den har dybde og er en smuk historie, uden bullshit. Den er ægte og lige frem.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.



Kommentarer

Populære opslag