Læsestatus

Det er desværre ikke mange anmeldelser det bliver til for tiden. Jeg er startet på nyt studie og der er en del lektier at lave. I den foregående og den her uge, har jeg fået læst en masse jura, mikroøkonomi og en masse andet.
Derfor har jeg ikke den store overskud til at sidde med en bog, når jeg endelig er færdig. Jeg har dog fået den geniale ide at høre lydbøger og podcast i stedet! Det vækker mig om morgenen og får mig igennem togturen på vej hjem.
Jeg har indtil videre hørt Harry Potter and the Philosophers Stone og er nu i gang med Harry Potter and the Chamber of Secrets. Jeg nyder at genbesøge Harry Potter sammen med Stephen Fry der gør et fantastisk job med at læse bøgerne op.
I weekenden fik jeg læst lidt mere af Drabscheferne - De største sager, og tager også fat i et kapitel her og der, men det tager lidt længere tid end normalt.
Jeg har en anmeldereksemplar liggende, som snart skal læses (forhåbentlig) og har netop i dag lånt Rupi Kaurs seneste digtsamling The Sun and Her Flowers med hjem fra biblioteket, så den skal også snart læses.

Men alt i alt, er det begrænset tid til skønlitteratur, mens jeg finder balancen mellem lektier og lyst behovet til at læse. Imens nyder jeg Harry Potter og vender mig til mit nye studie.

Kære far

Titel: Kære far
Forfatter: Giselle Green
Forlag: Palatium Books
Anmeldereksemplar fra Palatium books 🙂
Originaltitel: Dear Dad
Sidetal: 438

Kan tre mennesker, der alle er desperate efter kærlighed, finde lykken, når det eneste, der binder dem sammen, er en stor løgn? 
Smukke 28-årige Nate Hardman er krigsreporter, men har et stort problem. Han lider af PTSD og er ude af stand til at forlade sin lejlighed. Han har allerede givet slip på sit sociale liv og sin kæreste. Hans karriere er det også så som så med. 
Niårige Adam Boxley, der bor med sin gamle bedstemor, har også store problemer. Han bliver forsømt derhjemme og mobbet i skolen, og derfor skriver han desperat et brev til Nate. Men er Nate den, Adam tror? Vil han hjælpe? Og måske endnu vigtigere - kan han overhovedet hjælpe? 
Problemerne tårner sig også op over Jenne Tierney, der lige er flyttet hjem til England fra sin utro italienske kæreste. Hun har ikke noget sted at bo, hun har ikke noget arbejde og ikke rigtig kontakt med sin familie. Men da hun møder Nate, bliver hun tvunget til at tænke på sine mange impulsive handlinger i et nyt lys. 
Kan Nate, Adam og Jenna finde en vej ud af ensomheden? 

En god hjertevarm læse oplevelse!
Historien er så rørende og virkelig smuk beskrevet og jeg elsker at PTSD er sådan en stor del af historien. Lige så snart tabu emner bliver taget op, er jeg solgt. Jeg elsker det.
Her bliver det gjort på en flot og elegant måde selvom det ikke er den primære ting i historien.

Nate er sådan en sød karakter, og jeg får virkelig medfølelse med, og ikke mindst stor empati fordi han har så stor empati. Adam lige så. Han er sådan en sød dreng og vil bare det bedste for hans bedstemor, uden at tænke over hvilke konsekvenser det får for ham selv. Jenna er endnu en dejlig karakter der kæmper med at finde sig selv, og hele Nate-Adam dilemmaet får hende virkelig ud at flyve, og lande på en ny måde.

Jeg nød historien og synes den rammer overalt. Den handler om dyb kærlighed på flere forskellige måder, ensomhed, PTSD og angst. En virkelig smuk og rørende bog jeg kan anbefale til alle.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Halve sandheder

Titel: Halve sandheder
Forfatter: Carey Heywood
Forlag: Palatium Books
Anmeldereksemplar fra Palatium Books 🙂
Originaltitel: Yesterday´s Half Truths
Sidetal: 275
Serie: #2 i Carolinaserien

Hun troede slet ikke, at det ville komme så vidt. 
Det hele startede så uskyldigt for den populære modeblogger Lindsay Palmer. Men nu har det antaget sit helt eget liv, og problemet er, at Lindsay ikke ved, hvordan hun skal stoppe det. Og hvad værre er, hun ønsker slet ikke at stoppe det. 
Hendes daglige løgne på modebloggen er blevet både hendes største glæde og dybeste skam. Tusindvis af mennesker elsker hende, men ville de gøre det, hvis de kendte sandheden? 
Det var egentlig meningen, at Luke Jamieson bare skulle gøre sin lillesøster en lillebitte simpel tjeneste. Men tjenesten betyder, at Lindsay Palmer pludselig kommer ind i hans liv, og der er noget ganske særligt ved denne pige, som han ikke kan få ud af tankerne. Og nu er han ved at forelske dig i en pige, han i virkeligheden ikke kender. 
Han ønsker ikke andet end, at hun lukker ham ind, så han - måske - kan hjælpe hende ud af det bur, hun selv har bygget. 
Vil sandheden sætte hendes fri, eller har hendes løgne allerede ødelagt alt?

Ikke ret langt inde i historien, får vi som læser af vide at Lindsay har en tvangspræget personlighed og problemer med mad.. Virker det bekendt? JA! Derfor kunne jeg ret hurtigt relatere til Lindsay.
Hun isolerer sig selv og gør det hele i sådan en ekstrem grad, at det for nogen kan virke latterligt. Jeg har aldrig været ude i sådan en ekstrem grad, men kunne meget nemt relatere til situationen og isolationen.
Der hvor jeg desværre blev tabt en lille smule var hendes forhold til mad. For for mig virker det simpelthen ikke realistisk at ændre det så hurtigt uden tilbagefald, men samtidig er det heller ikke der historien har fokus, så det gør ikke så meget.

Men når det så er sagt, så nød jeg historien. Den er super hyggelig, og er en klassisk kærligheds historie, uden at være det, netop fordi den er så nymoderne angående hendes blog, isolation, mobning og mad.
Jeg synes Luke er super sød og han virker så meget nede på jorden, men samtidig også lidt for god til at være sand. Men sød er han altså.

Lindsay er en stærk karakter, der skal vise at hvis man vil så kan man, og man ændrer sine mål hen af vejen. Jeg synes hendes historie er så stærk og desværre virkelig, at jeg virkelig fik empati med hende.
Jeg slugte bogen en eftermiddag fyldt med snot i næsen og hosten, og eftersøgte en besværgelse fra Newt (da jeg lige har læst Grindewalds forbrydelser), hvorefter Palatium Books desværre skrev at ham kunne de ikke skaffe, men Heywood kunne nok også lindre lidt. Og det kan hun bestemt.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Min kamp: Januar

Januar har været en speciel måned, både på godt og ondt.
Jeg har fået læst 12 bøger, og har virkelig nydt det. Derudover har jeg været der ekstra meget for min bedste ven i starten af måneden, som har haft en masse dilemmaer som virkelig har skulle tales igennem. Han er samtidig blevet 30 og blevet fejret af venner og familie! Og det var en super hyggelig fest.

Min humør har været utrolig skiftende. Jeg har gået hjemme og ikke haft nogen speciel dagsorden, udover en psykolog samtale og en tid ved tandlægen. Og netop derfor er humøret skiftende. Jeg er ikke ret god til at lave ingenting. Jeg hader det og bliver ekstrem depressiv. Det medførte bl.a. at jeg var ved at gå i spåner over at jeg ikke havde hørt noget fra min kommende skole, fordi jeg pludselig blev bange for at det var en fejl og jeg ikke var kommet ind alligevel. (på trods af min su og tog kort var blevet godkendt af skolen - ja paniske tanker tager ikke højde for logik og tålmodighed) Men jeg er kommet ind og har hørt fra dem.

Mine dage har været ekstremt forskellige. En enkelt dag opgav jeg alt og lagde mig i sengen kl. 15 med nattøj, og rejste mig da jeg skulle have aftensmad, og ellers lå jeg bare der og havde ondt af mig selv.
En anden dag var jeg sammen med to veninder, som virkelig var tiltrængt at se, og min energi var en helt anden. Jeg var kommet ud og nydt hvert minut sammen med dem.
Jeg har også tænkt meget over mit forhold til veninder generelt, og hvad jeg gør for dem, og hvad de gør for mig - og hvilke der er værd at bruge tid på.

Januar har også været måneden hvor jeg er startet på Sense kost. Jeg har længe kæmpet med min kost og mine tanker omkring mad, og det er ikke en nem kamp. Det er pisse svært og hårdt og jeg har kæmpet i mange år, men min veninde har tabt 12 kg. på et år og har virkelig snakket positivt omkring det, så jeg tænkte at det var nok ikke en fejl at prøve.
Det er ikke en slankekur men en kostomlægning, og det har jeg behov for. Jeg skal ikke have af vide at jeg ikke må spise pasta og kartofler, fordi så spiser jeg ikke andet. (det kender vi nok alle godt).

Selvom det er en kostomlægning og der egentlig ikke er lavet meget om på min kost, så er det stadig en omvæltning. Min mave er i hvert fald ikke altid enig med mig i at det er en god ting.
Jeg har heller ikke fulgte Sense reglen de første 14 dage som man egentlig skal. Min bedste ven blev som sagt fejret, og der gad jeg virkelig ikke være en del af festen, fordi jeg skulle spise efter "kasserne". Så der gav jeg lidt til pokker i det, og bare hyggede mig - for det vil jeg have lov til. Men giver det er forsøg og ser hvad det bliver til.

Jeg har som sagt fået læst en del bøger, og de er:

• Stjernekrønikerne 3 (betalæsning)
• Under mælkvejens stjerner
• Venner 
• Angstens besættelse 
• Bliv her 
• Min historie 
• Fantastiske skabninger filmmanuskript
• Kampen om Valianien
• Kærlighedsbrevet
• Tågemandens død
• Skakmat
• Et kaotisk drama

Og jeg må sige at Kærlighedsbrevet var en bog der blæste mig fuldstændig væk. Jeg var så positivt overrasket og nød historien utrolig meget (og lever lidt i den endnu)

Min historie var også en biografi jeg var meget positiv over. Det er sjældent jeg efterhånden læser biografier, for jeg synes ofte det bliver alt for tørt og kedeligt. Men den her er ægte og levende på en helt speciel måde. 

Som sagt har min januar været både god og dårlig, men sådan er det, og det bliver alle mine måneder nok i mere eller mindre grad. Men jeg glæder mig til februar og begynde på et nyt kapitel, og ikke mindst lægge nogle ting bag mig (eller forsøge) og kæmpe videre med mine kampe.

Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem. 
Tak for al støtte.

Bullet Journal #12