mandag den 29. april 2019

Noget om Grace

Titel: Noget om Grace
Forfatter: Carey Heywood
Forlag: Palatium Books
Anmeldereksemplar fra Palatium books 🙂
Originaltitel: Stages of Grace
Sidetal: 264
Udkommer: Juni 2019


Sorgens fem faser: benægtelse, vrede, forhandling, depression, accept... 
Stedet er det kolde og barske Ohio, USA. Den unge klinikassistent Grace, bor sammen med sit livs kærlighed, Jon, i en lille uprætentiøs lejlighed i en halvkedelig forstad til Cleveland. Grace er helt sikker på, at Jon er manden i hendes liv. Eller det vil sige, at sådan har det været indtil for nylig. For efter Jon har mistet sit arbejde, er han begyndt at opføre sig anderledes. Og ikke på en god måde. 
Grace er måske ikke længere helt sikker på, at forholdet kan bære, men det er ikke noget hun tør indrømme. For bortset fra Jon, er Grace alene i verden. Hendes forældre døde i en bilulykke, hun er enebarn og hendes bedsteforældre er for længst borte. 
Men pludselig en dag dukker et uventet brev op som sender hendes ud i en hvirvelvind af forandringer. Nogen gange er det sværste i livet at give slip. 


Grace og Jon har ikke et særligt godt forhold da vi møder Grace. Og da bogen er delt op i 5 følelses registre, bemærker man hurtigt at der kommer til at ske noget i forholdet, man ved bare ikke om det er godt eller skidt endnu.
Historien starter meget pludselig uden indledning og præsentation, og det kan jeg egentlig godt lide. Der hvor jeg falder lidt fra, er efter første kapitel. Fordi der føler jeg stadig ikke at jeg kender og forstår Grace. Jeg ved intet om hendes og hendes baggrund og det mangler jeg.
Forholdet synes jeg derimod er rigtig godt beskrevet. Det er kort, men det er det du som læser har behov for at vide for at historien giver mening.

Jeg kan godt lide udviklingen i historien, og specielt fra anden kapitel, fordi der kommer der lidt action i det hele og det bliver meget følelsesladet. Historien drejer sig egentlig om noget helt andet end jeg havde forventet, da omdrejningspunktet bliver det her uventet brev der pludselig dukker op og skaber en indre konflikt i Grace. Men jeg kan godt lide det. Det skaber en lille tvist i historien, som giver lidt solskin til det hele.

Jeg forstår alle tanker og følelser Grace har hen i slutningen af bogen, da de fleste mennesker har stået i samme situation, og det gør at bogen er utrolig nem at relatere til.
De andre bøger jeg har læst fra Carey Heywood har jeg virkelig elsket fordi det har været et stort tabu der er blevet taget op. Her er det præcis det modsatte, men det ødelægger bestemt ikke læse oplevelsen. Tværdimod sad jeg flere gang med en klump i halsen fordi det hele er så genkendeligt og realistisk.
Det er en god, kort og hurtig læst bog, der giver plads til nyt solskin i dit liv.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

mandag den 15. april 2019

Mr. X

Titel: Mr. X
Forfatter: Kristen Ashley
Forlag: Palatium Books
Anmeldereksemplar fra Palatium books 🙂
Originaltitel: Mr. X
Sidetal: 448


Gwendolyn Kidd kan godt lide cosmopolitans, dyre sko og aftener i byen med veninderne. Hun kan også godt lide at få besøg af Mr. X, der kommer forbi helt, helt lydløst om natten. Gwen er lidt af en dagdrømmer, og hun håber, at det kan blive til mere end anonyme møder i natten. men Mr. X har aldrig fortalt hende, hvad han hedder, eller bedt om hendes telefonnummer, eller... Men han giver de vildeste orgasmer, og når han kysser hende bag øret, holder fornuften op. 
Gwens søster Ginger har et problem. Hun skylder Kaos MC over to milioner dollars, og inden længe bliver Gingers problem også Gwens problem. Gwen vil egentlig gerne koncentrere sig om sit arbejde om redaktør, spise kagedej og dagdrømme, men de barske realiteter for hendes søster bliver både til drive-by-skyderi, overfald og kidnapning. FBI, politiet, Kaos MC og det der er værre bliver blandet ind i Gwens liv. 
Da Ginger trækker Gwen ind i Denvers livsfarlige underverden, blusser Mr. Xs beskyttergen ud i lys lue. Problemet er, at da Gwen ser Mr. Xs alfa-han-attitude i dagslys, er det noget af en spand koldt vand. Desuden ved han meget mere om Gwen, end han burde. Også selvom han synes, at Gwen er lækker, enerådig og fjollet, har han sine egne dæmoner at kæmpe med, som afholder ham fra at binde sig til nogen. Kan Gwen holde fast i sig selv og finde kærligheden i det ualmindelige kaos? 


Kun dømmet ud fra titlen så havde jeg forventet lidt ala Fifty Shades med masser af sex og ikke ret meget andet. jeg har dog fået så meget andet! Bevares der er stadig kinky scener der trække på smilebåndet, men det er en historie om så meget mere!
Jeg plejer ikke at græde over en god bog, før den er slut. Her græd jeg ca. 3/4 dele inde, og jeg kunne slet ikke styre tårene.
Det er en fantastisk god historie, der indebærer så meget kærlighed for familie! Mr. X er en lille brøkdel af det hele, og i starten kunne jeg godt nok ikke lide ham. Uh jeg synes han var for meget. Men jeg lærte at holde af ham, og specielt hen mod slutningen - for wauw!

Naive Gwen er lidt mere naiv end bare naiv. Hun tænker ikke så langt ud i fremtiden, og tænker meget her og nu i øjeblikket. Jeg så rigtig meget af mig selv i hinanden, på så mange punkter. Desværre har jeg ikke en Mr. X der kommer på besøg om natten, men jeg krydser fingre for at han dukker op en dag.
Men Gwen er en rigtig likeable karakter og hendes kærlighed for hendes familie er det der bære historien. Der er så mange ting jeg vil skrive om hende, men det vil spoile en del af historien, og det vil jeg ikke.

Historien er fantastisk og jeg nød den virkelig.
På Goodreads er der nogle kommentarer der kritiserer over oversættelsen, men der vil altid gå noget tabt i en oversættelse, uanset hvor dygtig man er. Det kan virkelig ikke undgås.
Derfor vil jeg sige at jeg virkelig nød historien og glæder mig til at læse mere fra Kristen Ashley og se hvad hun ellers har skrevet.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

torsdag den 11. april 2019

Harry Potter and the Prisoner of Azkaban

Titel: Harry Potter and the Prisoner of Azkaban
Forfatter: J. K. Rowling
Indlæst af: Stephen Fry
Tid: 12 timer og 5 min.
Serie: #3 Harry Potter
Genlæsning


Harry Potter is lucky to reach the age of thirteen, since he has survived the murderous attacks of the feared Dark Lord on more than one occasion. His hopes for a quiet school term concentrating on Quidditch are dashed, though, when a maniacal mass-murderer escaped from Azkaban, pursued by the soul-sucking Dementors who guard the prison. It´s assumd that Hogwarts is the safest place for Harry to be. But is is his imagination that is making him feel eyes watching him in the dark, and should he be taking Professor Trelawney´s ghoulish predictions seriously? 



Tredje bog! Allerede!
Det store mysterie i den her bog er ikke så meget moder Sirius Black, men derimod hvad der sker med Hermione. Harry og Ron undrer sig meget over hvordan hun kommer til alle de timer, for hun kan jo ikke være to steder på en gang... De bliver ved med at undre sig indtil slutningen af bogen, hvor det endelig bliver afsløret. Men jeg elsker at Hermione bryder under for presset. Hun vil det så gerne, men da alt med Scabbers, Buckbeak og drengene sker, kan hun ikke klare det mere. Og hun bliver nødt til at indse at der skal ske en ændring.

Trelawney er en mærkelig karakter, og det synes næsten alle, og elsker julen hvor de få elever der er tilbage og lærerne skal spise sammen. McGonagall kører på hende og tager virkelig pis på hende. Jeg synes den scene er så sjov! Også der hvor Trelawney giver Harry døddommen, og McGonagall siger "det sker hvert år. Det er ikke en undskyldning for ikke at lave dine lektier". De kommentarer hun kommer med ind i mellem, er så geniale!

Det jeg godt kan lide ved den her bog, er at vi får lidt mere dybde til Harrys far, James og hans tid på skolen. Det er ikke meget, men det er alligevel nok til at give et lille indblik i deres skoletid.
Og ikke mindst mere dybde til Lilly og James' død. Det hele begynder at "give mening" for Harry og læseren.
Og endnu en gang irriterer Snape mig. Både da Malfoy er "syg" og beder Ron om at hjælpe ham og ikke mindst hvordan han bare hele tiden er efter Harry og gerne vil have ham smidt ud af skolen. Jeg forstår ham ikke. Han er et voksent menneske og opfører sig slet ikke derefter.
Jeg kommer nok aldrig over på Snapes side, men glæder mig til at genlæse specielt den sidste bog, og se om jeg lægger mærke til nogle andre ting denne her gang.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.



søndag den 7. april 2019

Hvad ingen ved

Titel: Hvad ingen ved
Forfatter: Anne Cathrine Bomann
Forlag: Gyldendal
Sidetal: 259


Imse går i 7. klasse på en skole, hvor de fleste enten mobber eller ignorerer ham. Han elsker at se dokumentarfilm og læse bøger om filosofi - en interesse, han deler med sin far, som han savner mere end noget andet. Da Imses lærer tvinger ham til at hjælpe en af pigerne fra klasse med matematikken, begynder alting at ændre sig. Men hvad er prisen for ikke længere at være usynlig? 

Jonas er Imses halvbror. Han er droppet ud af Teknisk Skole og arbejder nu som træner i den lokale bordtennisklub, hvor han drømmer om at vinde danmarksmesterskabdet med klubbens unge talent. Men jo mere tid Jonas bruger med sin elleveårige spiller, jo mere forvirret bliver han over sine følelser for ham, og efterhånden tvinges han til at se sig selv i et nyt, chokerende lys. 


Det her er en forfriskende chokerende bog om at skjule hvem man er, og selv være i dyb chok over at finde ud af hvem man her.
Anne Cathrine Bomann tager virkelig fat på et stort tabu, og skaber sympati for Jonas der udvikler dybt forkerte følelser og ikke ved hvad han skal gøre af sig selv. Jeg får sympati for en pædofil. Ord jeg aldrig troede jeg skulle sige eller skrive, men det bliver gjort på en omsorgsfuld måde, og giver i et indblik i at det ikke altid er et valg man selv tager.
Det der gælder, er hvad man gør efterfølgende.

Det er en stærk ungdomsbog der virkelig sætter fokus i det her store tabu, men også mobning og ensomhed i form af Imse, og ikke mindst hans dybe savn.
De to halvbrødre har et specielt bond, og det kommer meget tydeligt frem og stærker hele historien.
Det er en flot og realistisk udvikling han tager, og synes det fungerer skide godt! Hans ensomhed og usynlighed er alt for ham, og da det begynder at brydes er der mange ting at skulle forholde sig til.

Jeg var utrolig grebet af historien, og det skal ikke være en hemmelighed at det var Jonas´ historie der trak mest. Simpelthen for at finde ud af hvad han gør og hvad der kommer til at ske.
Jeg synes slutningen var utrolig fin og åben for mange tanker herefter, hvilket jeg godt kan lide.
En utrolig god historie og en bog der samtidig giver stof og læring til eftertanke.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

tirsdag den 2. april 2019

Min kamp: Marts

Nu er marts slut og jeg må ærligt indrømme at jeg har næsten ikke set den.
Hold da op hvor er den fløjet forbi mig.

Jeg kan dog sige at det har været en meget følelsesmæssige måned på utrolig mange punker. Jeg har rendt frem og tilbage i Odense til kontrol, jeg er gået i panik over min skole og jeg har været til begravelse.
Jeg mangler stadig at finde en balance mellem min skole, mine lektier og mig tid. Jeg synes egentlig jeg har nok mig tid, men balancen mellem skole og lektier kan jeg virkelig ikke finde, og det påvirker mig. Jeg har snakket med min psykolog om det, og hun fik mig ned igen (et par dage frem) men jeg mangler der går et lys op for mig, hvordan jeg skal prioriterer min tid. Hvis du har nogen gode råd, så skriv den endeligt til mig!

På trods af at jeg ikke føler jeg har fået læst noget som helst, så er der alligevel røget 8 bøger af min liste.
  • Dagens lys 
  • Solen og hendes blomster 
  • Harry Potter and the Prisoner of Azkaban 
  • Skal vi knalde mens vi venter? 
  • Hvad ingen ved 
  • Release 
  • Rød dronning 
  • Sværd af glas 
Et utrolig godt udvalg af lidt af hvert. Lidt anmeldereksemplar i mellem, men allermest bare bøger jeg havde lyst til at læse. 
Rapi Kaur skuffede mig desværre med Solen og hendes blomster. Nogen af digtene var utrolig smukke, som i Mælk og honning, men jeg synes slet ikke samlingen kom på samme niveau. Og det er højst sandsynlighed mine utrolig høje forventninger der ødelagde det for mig selv. 
Derimod var jeg så positiv overrasket over Hvad ingen ved! Det er virkelig en bog der stadig sidder i mig og rør mig dybt. En utrolig smuk historie! (anmeldelsen er på vej) 
Nu er jeg i gang med Rød dronning serien og gemmer mig meget i den. Jeg er lige blevet færdig med bog to, og har hentet de næste to i serien, så  de skal læses i april. 

Som sagt synes jeg marts har været meget følelsesmæssig pga. flere ting, og jeg håber virkelig at jeg går lidt mere solskin og følelsesmæssig stabilitet i møde i april. Jeg ser frem til måneden pga. flere ting - der er både fødselsdag i familien, studietur, ferie, koncert og forhåbentlig godt vejr! 



Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem. 
Tak for al støtte.