mandag den 29. april 2019

Noget om Grace

Titel: Noget om Grace
Forfatter: Carey Heywood
Forlag: Palatium Books
Anmeldereksemplar fra Palatium books 🙂
Originaltitel: Stages of Grace
Sidetal: 264
Udkommer: Juni 2019


Sorgens fem faser: benægtelse, vrede, forhandling, depression, accept... 
Stedet er det kolde og barske Ohio, USA. Den unge klinikassistent Grace, bor sammen med sit livs kærlighed, Jon, i en lille uprætentiøs lejlighed i en halvkedelig forstad til Cleveland. Grace er helt sikker på, at Jon er manden i hendes liv. Eller det vil sige, at sådan har det været indtil for nylig. For efter Jon har mistet sit arbejde, er han begyndt at opføre sig anderledes. Og ikke på en god måde. 
Grace er måske ikke længere helt sikker på, at forholdet kan bære, men det er ikke noget hun tør indrømme. For bortset fra Jon, er Grace alene i verden. Hendes forældre døde i en bilulykke, hun er enebarn og hendes bedsteforældre er for længst borte. 
Men pludselig en dag dukker et uventet brev op som sender hendes ud i en hvirvelvind af forandringer. Nogen gange er det sværste i livet at give slip. 


Grace og Jon har ikke et særligt godt forhold da vi møder Grace. Og da bogen er delt op i 5 følelses registre, bemærker man hurtigt at der kommer til at ske noget i forholdet, man ved bare ikke om det er godt eller skidt endnu.
Historien starter meget pludselig uden indledning og præsentation, og det kan jeg egentlig godt lide. Der hvor jeg falder lidt fra, er efter første kapitel. Fordi der føler jeg stadig ikke at jeg kender og forstår Grace. Jeg ved intet om hendes og hendes baggrund og det mangler jeg.
Forholdet synes jeg derimod er rigtig godt beskrevet. Det er kort, men det er det du som læser har behov for at vide for at historien giver mening.

Jeg kan godt lide udviklingen i historien, og specielt fra anden kapitel, fordi der kommer der lidt action i det hele og det bliver meget følelsesladet. Historien drejer sig egentlig om noget helt andet end jeg havde forventet, da omdrejningspunktet bliver det her uventet brev der pludselig dukker op og skaber en indre konflikt i Grace. Men jeg kan godt lide det. Det skaber en lille tvist i historien, som giver lidt solskin til det hele.

Jeg forstår alle tanker og følelser Grace har hen i slutningen af bogen, da de fleste mennesker har stået i samme situation, og det gør at bogen er utrolig nem at relatere til.
De andre bøger jeg har læst fra Carey Heywood har jeg virkelig elsket fordi det har været et stort tabu der er blevet taget op. Her er det præcis det modsatte, men det ødelægger bestemt ikke læse oplevelsen. Tværdimod sad jeg flere gang med en klump i halsen fordi det hele er så genkendeligt og realistisk.
Det er en god, kort og hurtig læst bog, der giver plads til nyt solskin i dit liv.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar