torsdag den 16. maj 2019

Skal vi knalde, mens vi venter?

Titel: Skal vi knalde, mens vi venter?
Forfatter: Mikael Strøm Eriksen
Forlag: Adi og Lama
Anmeldereksemplar fra Mikael Strøm Eriksen 🙂
Sidetal: 206
Udkommer: 16. maj 2019


Det er 2001. I København går 33-årige Ditlev rundt og skumler. Han er for ung til at være gammel - og hans kæreste er netop skredet uden et ord som forklaring. Hvad skal han nu stille op med sin plan om evig lykke, villa, vovse og kernefamilie? For pokker, når kvinden i hans liv tilsyneladende ikke vil indfinde sig, hvad skal man så med den der kærlighed? Overvinder den virkelig alt? Og er det okay at knalde lidt, mens man venter på den eneste ene? 



Ditlev er pænt sagt lidt en tøffelhelt og player. Ditlev er måske svaret på hvorfor jeg er single 😂 Han er i hvert fald ikke min type.
Men jeg kan faktisk godt lide historien. Den er anderledes end det andet jeg læser, og er ikke romantiseret som de har tendens til - det er måske derfor det er DICKlit, og ikke chicklit.

I starten er der en masse flashbacks fra hans ungdom, som jeg ikke helt kan se hvorfor er relevante, men det kommer lidt hen af vejen. Mikael formår at give et rundt overblik over Ditlev uden at vi formår at kende ham helt i dybden.
Der er ingen tvivl om at han er glad for damer, og de er glade for ham. Det skinner tydeligt igennem i alle kapitler, men Helene får nok og forlader ham, og hvad gør han så?

Selvom han tænker på hendes ind i mellem (selvfølgelig meget i starten), så kommer han igennem det og hygger sig. For er det ikke okay at knalde mens man venter på kærligheden?
Og for en gang skyld så nød jeg faktisk slutningen - ikke fordi jeg normalt ikke gør det, men de har en tendens til at blive alt for afsluttende og romantiseret - og her er der en meget åben slutning, og man sidder tilbage og tænker, hvad mon der kommer til at ske...
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar