onsdag den 30. oktober 2019

Hviskende lig

Titel: Hviskende lig
Forfatter: Dennis Jürgensen
Forlag: Tellerup
Sidetal: 508
Serie: #3 Roland Triel


En kvæler er løs i København. Han går efter unge kvinder og beskrives af flere vidner som kæmpestor. Roland Triel og kollegaerne fra Politigården sættes på sagen. 
Samtidig er et velbevaret lig af en skolepige, der forsvandt sporløst 40 år tidligere, dukket op i en mose ved Vestvolden, og Triel må påtage sig endnu en opgave. 
I fritiden indleder han et samarbejde med journalisten Thor Brandt, og ad snørklede veje opdager de to mænd en person fra Triels fortid, som kan være den der myrdede hans kone og traumatiserede datterende Andrea. 
Døden lurer tættere på end Triel aner, og pludselig befinder hans nærmeste sig i yderste livsfare. 



Indtil videre er det her min yndlings historie med Roland Triel. Jeg er besat af hans personlige traume, og hele Andrea sagen tager virkelig en ændring her, og bygger virkelig op til noget stort. Jeg har ikke noget imod at det hele tager tid, fordi det virker meget mere realistisk på den måde.

Men ud over Triels historie, så fanger hoved historien også. Jeg har stor empati for vores kvæler og synes han var en sød karakter at følge og følte virkelig med ham.
Jeg synes ikke helt at mordersagen er så svær at finde rundt i, men endnu en gang er Triels personlige sag utrolig interessant og udviklingen er utrolig spændende. Den holder spændingsniveauet oppe og gør alle samarbejder mere spændende.

Jeg synes samarbejdet med Thor Brandt og ikke mindst mystikken omkring Karsten er utrolig fængslende, og det er med til at give kollegaerne og Triels sag en utrolig dybde hvor man bliver endnu mere interesseret i at vide mere.
Jeg glæder mig til at læse videre i serien og ikke mindst se om Dennis kan holde stilen. Jeg synes desværre der er en tendens til at tabe mig undervejs i en krimi serie, men jeg krydser fingre for at Dennis holder sit es og bliver ved i den fantastisk stil.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar