tirsdag den 17. december 2019

Et rigtigt håndværkertilbud

Titel: Et rigtig håndværkertilbud
Forfatter: Carey Heywood
Forlag: Palatium books
Anmeldereksemplar fra Palatium books 
Originaltitel: Fix her up
Sidetal: 297
Serie: #1 Woodlake
Udkommer: December 2019


Finley Reeves er de dårlige beslutningers dronning. Hun har netop været igennem en slem skilsmisse i Texas og har besluttet sig for at starte helt forfra. Hun vælger at begynde med at investere i et rigtig håndværkertilbud, der har flere fejl og mangler end Titanic. Ovenikøbet ligger det i den anden ende af USA i Woodlake, New Hampshire. Hendes største fejltagelse er måske at indlade sig på projektet helt alene. 
Entreprenøren Noah Thompson viser sig på hendes dørtrin som redningsmand og giver hende et tilbud, hun dårligt kan sige nej til. Noah er sexet, barsk og dygtig med sine hænder. Men Finley lovet sig selv, at hun ikke har brug for hans hjælp, hverken med håndværkertilbuddet eller med noget som helst andet. men det har hun nu nok alligevel.



Jeg er vild med Carey Heywood og hendes stil. Jeg synes at alle hendes bøger er dejlige at læse og altid med troværdige karakterer. "Et rigtig håndværkertilbud" er ingen undtagelse. Finley er en smuk karakter der forsøger at finde lidt grund igen, og det tager tid og overskud at finde den. Hun rejser langt væk for at komme væk fra sin skilsmisse og har kastet sig ud i et projekt hun nok ikke har tænkt helt igennem. Heldigvis får hun uventet hjælp af Abbey og Noah - to ligeså elskelige karakterer.

Noah kommer fra en stor familie og det skulle overraske mig meget, om ikke serien kommer til at omhandle dem. Jeg vil elske at lære familien bedre at kende, for de virkelig så dejlige i denne bog, trods deres store forskelligheder og uoverensstemmelser.

Jeg har nydt historien og lære Finley og Noah at kende. Jeg synes bogen er hurtig læst fordi man ret hurtigt kommer ind på dem begge to.
Slutningen er for mig, lidt for forhastet, men jeg synes samtidig at den giver mening og holder stillen der er lagt i bogen. Så selvom jeg synes der godt kunne have været 50-80 sider mere, så synes jeg historien bliver afrundet fint og lægger op til mere. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse mere fra Carey Heywood og ikke mindst i Woodelake serien!
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar