torsdag den 16. januar 2020

Dream maker: Paris, New York, København, Milano

Titel: Dream Maker: Paris, New York, København, Milano
Forfatter: Audrey Carlan
Forlag: Peoples Press
Anmeldereksemplar fra Peoples Press
Originaltitel: International Guy vol. 1
Sidetal: 587
Serie: #1 Dream Maker


Parker Ellis er en ukuelig skørtejæger med et helt særligt talent: Han forstår kvinder. Han kan se, hvad deres inderste drømme er, og hjælpe dem med at føre dem ud i livet. Sammen med to venner driver han et velrenommeret konsulentfirma, der hjælper kvinder med karriere, kærlighed og livsstil. 
I Dream Maker 1 rejser Parker til fire forskellige byer og møder en række meget forskellige klienter undervej: en arving til et fransk parfumeimperium, en berømt Hollywood-skuespillerinde, en dansk prinsesse og en flok smukke italienske lingerimodeller. Egentlig burde Parker ikke blande forretning og fornøjelse, men det er svært ikke at lade sig friste af smukke kvinder, når man er en notorisk ungkarl med en skyhøj libido. Og hvem ved, måske én af dem endda formår at stjæle hans hjerte undervejs. 



Jeg elskede Calender Girl og derfor havde jeg høje forventninger til Dream Maker serien, og jeg må sige at den første bog holder. Alle mine forventinger er opfyldt. Parker er sød og hans to venner er bestemt med til at trække historien op.
Det er vigtigt at den første historie er Paris, for der får jeg et godt indblik i de tre drenge og hvem de er, og ikke mindst hvilket firma de har sammen.

De er tydeligt at mærke at de tre drenge er tætte og vil gøre alt sammen. De har respekt for hinanden, støder altid til, har klare regler, men kan godt drille og sige sine holdninger højt.
Jeg synes som sagt at Parker er sød og giver et gnist til historien med sin fuldstændige ærlige fremtoning. Både Paris og New York præger historien meget, og jeg er ikke i tvivl om at de kommer til at præge de næste to bøger også.

Hvis du kunne lide Calender Girl, så er det bestemt også en serie for dig. Jeg glæder mig til at læse de to næste bøger i serien, og er så glad for endelig at være kommet i gang. Nogen gang udsætter jeg gode historier lidt for længe, indtil jeg kommer i gang, og tænker, hvorfor er jeg ikke startet noget før?!
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar