Ingeborgs fortælling

Titel: Ingeborgs fortælling
Forfatter: Sidsel Katrine Slej
Forlag: Tellerup
Sidetal: 330
Serie: #1 i Asgårds døtre
Format: Lydbog
Oplæser: Susanne Bonde
Tid: 7 timer og 2 min. 

Ingeborg Agnarrsdatter er en af Asgårds valkyrier. Viljestærk, intelligent og mestrer sit sværtd som få. Egenskaber der får bejlere til at flygte i stor stil. Som kvinde er det ellers hendes pligt at sikre sin familie gennem en alliance med en af Asgårds mægtige slægter, men her fejler hun igen og igen. 
Lige indtil den dag hun møder ham. 
Ham der ser hende. 
Ham der kommer til at betyde alt. 
Ham det får fatale konsekvenser at skænke sit hjerte. Det får magtbalancen i Asgård til at forskubbe sig, og en lavine af begivenheder sætter i gang og rammer alle hun holder af. 
Ingeborg har intet valg nu, hun må satse alt for slægtens overlevelse og ham hun elsker. Et sats der viser sig at blive skæbnesvangert. 


Jeg har næsten ingen ord! Jeg elsker nordisk mytologi og har altid synes myterne er så interessante at dykke ned i, så derfor elsker jeg når nogen forfattere bevæger sig ind i disse områder. 

Dette er mit første kendskab med Sidsel Katrine Slej, men det bliver bestemt ikke det sidste! Jeg er fuldstændig blæst over Ingeborgs fortælling! Den er velskreven og vildt godt opbygget omkring de nordiske myter. De små detaljer styrker alt ved historien, f.eks. at alle navne er af ældre dato og dermed bryder ikke den magi der er omkring Asgård. 

Jeg var fanget fra første øjeblik og Susanne Bonde gør et godt job med at læse historien op. Historien er spændende fra start og jeg følte hurtigt at jeg kom under huden på Ingeborg og følte med hende hele vejen igennem. Få tider synes jeg ikke hendes stærke væsen omkring hendes sværd, kom helt til udtryk, men hun er farverig og ærlig og det elsker jeg ved hende. 
Der er drama, mystik, kærlighed og en masse spænding og jeg kan slet ikke få nok. 

Jeg vil helst klar anbefale den her historie, specielt hvis du har den mindste interesse for nordisk mytologi - og kan med glæde oplyse dig at den næste bog i serien udkommer til februar 2021, og jeg glæder mig sindssygt meget! Jeg ser frem til at læse mere fra Sidsel og lære hendes forfatterskab mere at kende. 

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

Kommentarer

Populære opslag