Den usynlige krig

Titel: Den usynlige krig 
Forfatter: Boris Hansen
Forlag: Carlsen Puls
Sidetal: 607
Serie: #1 i Tavse verdner

For Olivia Alby er "fiktionsagent" ikke ligefrem et drømmejob. Missionerne tager ofte en livsfarlig drejning, når Ministeriet sender hende ind i en roman for at redde den fra fremmede agenter. Derudover er hun havnet på et dysfunktionelt team, der er ude af stand til at samarbejde. I det mindste er lønnen god, og Olivia har brug for pengene, hvis hun nogensinde skal realisere drømmen om at undslippe sin fortid. 

Men da en mission går galt, hvirvles Olivia og hendes holdkammerater ind i en global konspiration iværksat af usynlige fjender. Nogen har store planer for fiktionsteknologiens muligheder, og for at finde sandheden må Olivia følge deres blodige spor på tværs af både bøgernes fiktive verdener og hendes egen...

Da Boris og Nanna offentliggjorde 60 uger til udgivelse, var jeg klar med det samme. En dokumentar om at skrive to bøger - en rejse i hvordan deres skriveprocesser er. Im game! 
Det har været utrolig nervepirrende at følge med, og nu sidder jeg tilbage med Den usynlige krig af Boris Hansen - produktet af 60 uger. 

Jeg elsker konceptet om at kunne rejse ind i bøgerne og jeg elsker Olivia. Hun er en stærk karakter, som har nogle mystiske træk hen af vejen. Generelt er alle karakter deres helt egen og helt originale. 
Historien er lige som dem, helt sin egen. Jeg har aldrig læst sådan et indviklet plot uden at stå af undervejs. Boris er så dygtig til at holde spændingen oppe, forvirre læseren uden at det ødelægger noget og samtidig få os til at hungre efter lidt mere. 

Forventningen til Den usynlige krig har været meget høj hos mig. Jeg har som sagt fulgt 60 uger fra start, og det gør at de begge skal indfri nogle enorme forventninger hos mange læsere. Mine forventninger tror jeg har ødelagt det en lille smule. Jeg sidder tilbage og kæmper lidt med at finde de rigtige ord. For der er ingen tvivl om at jeg nød historien, karakterne, setupet, grafikken og alt andet, men den var alligevel ikke som jeg havde troet. Og det tror jeg er mine forventninger efter 60 uger og Pantheon-Sagaen der går ind og blander sig lidt... Eller er det simpelthen bare fordi jeg er trist over at nu BÅDE 60 uger og Den usynlige krig er færdig. 

Så selvom jeg nød historien, og jeg ved at mine forventninger spiller ind, så er jeg ikke helt solgt på historien endnu. Jeg elskede første halvdel af bogen, men jeg blev lidt tabt i den anden halvdel. Den manglede noget for mig. Det var som om at det var det samme, på trods af at der sker rigtig meget for Olivia og hendes team.

Dog vil jeg sige at hvis du er til spænding, sci-fi og en vild udført historie, så kan jeg klart anbefale Den usynlige krig. Jeg ser frem til at læse den næste i serien, og se hvad den indebære, og ikke mindst udforske den vilde karakterudvikling som Boris er vild dygtig til. 
Den er fyldt med god underholdning, humør, gisp og udviklinger som jeg ikke helt kan greje hvor ender. 

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

Kommentarer

Populære opslag