De utilpassede - Et blodigt eventyr fra udkantsdanmark

Forfatter: John Kenn Mortensen
Sidetal: 312
Forlag: Carlsen Egmont
Serie: -


Kort referat:
Lolland.
Ligner en lort, der ikke vil skylles ud. Og nu skvulper den bare rundt i røven på resten af Danmark.
Det er her, Johan bor. Det er her, han er født og opvokset. Der er også en overhængende fare for, at det er her, han snart vil ende sine dage i hændernes på landsbybøllen Jackie, eller som offer for en lollandsk vampyr. Der er nemlig sket det, at hele Lollands voksne befolkning er blevet forvandlet til vampyrer. Inklusiv hans bedste ven, Jacob, selv om han slet ikke er voksen. Som om det ikke er nok, er Johan også forelsket. Helt vildt forelsket i Dorthea. Som er hans babysitter. Kan det blive værre?

Kommentar:
Ja det kan det ;)
En rigtig sjov historie som minder rigtig meget om Kadaverjagt/Kadavermarch af Dennis Jürgensen. Denne gang er det bare vampyrer, i stedet for zombier.
Historien er godt udført, og det er to vildt forskellige måder at skrive historien på, selvom de minder rigtig meget om hinanden. Faktisk måtte jeg meget i starten bide mig selv i tungen for at huske mig selv på, at det var vampyrer - dem der flyver, drikker blod og bliver brændt af sollys - og ikke zombier - dem der er dumme, ikke fatter en skid og bare vil æde folk.
Jeg må dog indrømme at selvom jeg synes den var god og medrivende, så er det nok ikke en historie jeg kommer til at læse igen. For mig ligger den ALT for tæt på af Dennis, og det er rigtig ærgerligt for selve konceptet holder og bliver fuldført (næsten). Jeg føler heller ikke rigtig at jeg når at lære dem at kende. Det er bare nogle personer man følger, også sker der en masse vampyr ting også slutter den. Den er sjov til tider, og god, men den er lidt skuffende samtidig med at den er god.

Find mig på Facebook og Goodreads.

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

Kommentarer

  1. Illustrationerne er rigtig fede :-)
    Det kan være, jeg vil låne den på biblioteket på et tidspunkt - den lyder hyggelig :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker illustrationerne og der er mange flere :) Og den er hyggelig :)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag