Min kamp: De indre tanker om ensomheden

Puha, nu er den sidste julefrokost overstået og julepynten er næsten væk, og jeg begynder at gøre klar til nytår.
Jeg elsker jul og al den hygge der er med familien, men jeg kan ikke altid finde ud af at komme tilbage igen. Når jeg har tilbragt 5-6 dage med familien og er blevet van til at der er mennesker og snakken omkring mig, så er det altså lidt svært at vende tilbage til den lille lejlighed og bare være mig selv.

Jeg kunne godt mærke det 1. juledag, da jeg kom hjem om eftermiddagen, men i går (3. juledag) slog det virkelig til. Mit humør var helt nede og jeg følte mig utrolig ensom. Og ja jeg kunne sagtens ha' skrevet til mine veninder og trække i dem, men det følte jeg ikke for af en eller anden grund. Samtidig gik jeg lidt i baglås pga. af alt det kærlighed der er i december og i mellem alle folk. Det er utrolig dejligt og jeg er så glad på alles vegne, men en dag som i går, kunne jeg virkelig mærke at jeg savnede en kæreste. En at ringe til, dele mine juledage med og ikke mindst bare hygge med.
Jeg lå længe i min seng og slet ikke kunne falde i søvn og var utrolig rastløs! Og dagens julefrokost, virkede utrolig uoverskuelig.
Kl. 13 skrev jeg til min kammerat/eks kæreste at han måtte gerne hente mig lidt tidligere, fordi jeg vidste at et kram ville gøre underværker. Vi snakkede meget kort og jeg forberedte ham på at jeg nok ikke var i det vildeste humør til julefrokost med hans familie, men jeg ville stadig gerne af sted.

Og som altid, selvfølgelig, hjalp det at komme af sted. Jeg fald rigitg meget i snak med min kammerats bror (som jeg kender fra teenager årene også), og vi fik bl.a. snakkede rigtig meget Harry Potter nørderi 😍 Det med, at komme ud blandt en dejlig familie, få snakket og blive lidt distraheret, og bare ha' en fantastisk julefrokost med dem, hjalp rigtig meget. Jeg kom hjem med fornyet energi og med et humør der virkelig er blevet løftet og klar på en ny dag, og ikke mindst et nyt år.

Alle kan falde ned i et hul med deres tanker, og jeg ved mine er slemme når det kommer til den kæreste jeg ikke har, når jeg er rigtig trist, men det er muligt at komme op, også sidde at tænke; han kommer når han kommer, og i mellemtiden der har jeg det bare sjovt. Jeg er ikke så opsat på at finde en kæreste, men ind i mellem savner jeg det godt nok.

Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem. 
Tak for al støtte.

Kommentarer

Populære opslag