Min kamp: Første halve år i skole

Holy crap! 😲
Det er blevet januar og jeg har nu gået i skole et halvt år, og inden længe kommer eksamenerne snigende!
Skolen er virkelig blevet et holdepunkt jeg ikke troede var muligt - og jeg elsker det! Jeg har fået nogle utrolig dejlige venner og kan slet ikke undvære min hverdag!
Det hjælper at komme ud hver dag og se alle mine medkursister. Hvis jeg har en dårlig dag, kan de hurtig ændre det.
Det overrasker mig hvor hurtig jeg egentlig er faldet til, og hvor godt jeg snakker med alle.

Derudover er jeg netop blevet færdig med at rette min SSO opgave igennem og har fået den gjort klar til at skulle afleveres! Det er bare sådan en fed følelse.
Før jeg startede på opgaven, var jeg ekstremt nervøs. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle vælge som fokuspunkt, men jo tættere vi kom på det, jo mere sikker blev jeg i mit valg. Da jeg så fik problemformuleringen udleveret sidste tirsdag (24.1) faldt det hele bare på plads. Selvom var der lige nogle ting jeg skulle hjem og undersøge så kørte det, og onsdag, torsdag og fredag fik jeg skrevet de største dele af min opgave. Jeg kørte lidt fast lørdag, men mandag fik jeg det løst og blev færdig. Tirsdag og onsdag er gået med at rette og nu er jeg klar til at afleverer i morgen, og holde fri hele fredagen 😍
Før jeg startede med at skrive, var jeg også meget nervøs for om jeg kunne skrive noget så godt at jeg kunne bestå. Efter at have skreven opgave er jeg sikker på at bestå - med hvor meget har jeg ikke en ide om, men jeg er sikker på at bestå.
Det er sjovt sådan et anderledes forhold man får til en bog og karakter, efter at have gået så meget i dybden. Alice i eventyrland har fået en helt ny plads i mit hjerte


Jeg er også blevet sikker på at jeg kan gennemføre første år af HF - om jeg består alle mine eksamener er en anden sag. Lige nu tænker jeg at jeg er 100% sikker på at gennemføre to fag, og knap så sikker på de to andre fag jeg har - og det er udelukkende pga. vores lærer. Men nu ser vi. Der er heldigvis stadigvæk noget tid til endnu, og jeg får tid til at læse op 🙂

Men jeg har det faktisk godt for tiden, og jeg håber at februar kommer til at indholde lidt mindre humørsvingninger, end januar gjorde. Jeg har fundet et trick til når mit humør falder lidt, og indtil videre er det gået super godt.

Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem. 
Tak for al støtte.

Kommentarer

Populære opslag