Fanget i Caribien?

Titel: Fanget i Caribien?
Forfatter: Pamela Fagan Hutchins
Forlag: Palatium books
Anmeldereksemplar fra Palatium books 🙂
Originaltitel: Finding Harmony
Sidetal: 292
Serie: #3 i serien Det der ikke slår dig ihjel


Et lig ved døren og en forsvundet ægtemand gør, at Katie får brug for al den voodoo, hun kan mønstre, for at løse dette tropiske mysterium. 
Katie Connell er lykkeligt gift og lever det glade ø-liv på St. Marcos. men netop som hun tror, at hun er faldet til ro med sin drømmemand, Nick, og deres vidunderlige børn, opdager hun liget af en fremmed lige uden for deres hjemsøgte hus. Offerets chef, der har netværk og penge, hyrer Katie og Nick til at undersøge sagen. Det fører dem til en skræmmende hemmelighed om det hus, som er deres hjem. 
Men før Katie får tid til at fordøje de nye oplysninger, forsvinder Nick sporløst, og som om det ikke var nok, truer den usamarbejdsvillige politichef med at sætte hende på gaden. Kan Katie finde sin mand uden hjælp, før sporet bliver koldt, eller kommer magtfulde kræfter til at sende hende alt for tidligt i graven? 



Historien har udviklet sig siden bog 2, og det lykkelige liv er måske knap så lykkeligt som det ser ud. Der sker i hvert fald en masse ting for Katie og Nick, og det hele virker meget mystisk.

På forsiden står der at det er en romantisk krimi, og selvom der er både mord, blod og en masse spænding, så vil jeg ikke betegne dem som en krimi.
Desværre så opfylder den ikke mine forventninger til en krimi. Der er spænding undervejs men det er som om det aldrig fanger mig helt, og får mig helt med. Jeg er desværre ikke helt solgt.

Jeg kan på nogen punkter godt lide slutningen, da den fint runder af, og på andre måder synes jeg ikke det er en god slutning. Ja, så irriterende synes jeg den her anmeldelse skal være 😅
Jeg er efterladt med en trilogi som jeg har læst, men som desværre ikke har sat ydereligere mærke, i mit læsehjerte.
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Kommentarer

Populære opslag