Min kamp: Studie livet og en beslutning

Det er gået op for mig at jeg slet ikke har opdateret dig ang. mit studie efter HF.
I juli blev jeg optaget på Administrations bachelor uddannelsen i Odense og havde opstart i september.
Det var et valg jeg havde taget fordi jeg ville arbejde inde for kontor og læse til vejleder. En studievejleder havde første år på HF sagt at det var den uddannelse jeg skulle bruge til det, og så lå det selvfølgelig i kortene at det var det jeg skulle.

Det blev september og jeg glædet mig til at komme i gang igen. Jeg havde haft 2½ mdr. sommerferie og var ret træt af at holde ferie! Den første uge gik med at lære de andre studerende i klassen at kende - vi var 44 der startede, så det var en lang navneleg!
I løbet af september fandt jeg så ud af hvordan undervisning og uddannelsen foregik. Jeg havde forventede at jeg skulle møde op 4 dage om ugen, ca. fra 9 til 15.30 hver dag, fordi det stod der på mit skema. Realiteterne var noget andet!
Mødetiderne var ca. 9 til 12 og nogle dage til 15.30, MEN det var kun 2 gange om ugen - resten var studietid til studiegrupper.

Da jeg lige var kommet over den overraskelse, gik det så op for mig hvor meget selvstudie der egentlig var. Der var meget at læse og nogle spørgsmål der kunne guide os til at forstå teksten, men ellers var det selvstudie og studiegrupper.

Efter allerede 14 dage tænkte jeg at det nok ikke var mig det her, men jeg ville give det en chance for jeg vidste at det kunne bare være min frygt og angst der drillede mig.
Jo mere tid der gik, jo mere deprimeret blev jeg. Jeg blev skygge af mig selv og hang slet ikke sammen. 😶

Så besluttede jeg mig til at tage fat i en studievejleder i slutningen af september, og forklarede hvad jeg ville bruge uddannelsen til og hvad mine bekymringer var. Hun forklarede pænt at der var meget selvstudie på skolen og ikke ret meget mødetid, men hun var meget chokeret over jeg tog uddannelsen for at blive vejleder, for det var ikke den uddannelse.
Chokeret sad jeg så, jamen hvad helvede skal jeg så?! Hun forklarede at man skulle tage socialrådgiver uddannelsen fordi den var målrettet vejleder.

Helt forvirret gik jeg så hjem og tænkte over hvad fanden jeg skulle gøre. Efter at have mødt min veninde nede på biblioteket en dag, blev det dog meget klart at jeg skulle ikke gå ude på skolen.
Min psyke var helt i bund og jeg var på renden at ryge langt nede i en depression hvis jeg ikke reagerede. Så det gjorde jeg!

I oktober tog jeg beslutningen om at droppe ud og fik lige pludselig ro på igen. Jeg kunne trække vejret og mit humør blev langt bedre. Ikke super glad, men bedre. For nu stod jeg lige pludselig uden uddannelse og uden indtægt, og skulle finde en løsning. Og det gjorde jeg og det hele er ved at flaske sig igen.

Nu er spørgsmålet så, hvad skal jeg nu? Jeg søgte arbejde mange forskellige steder for jeg tænkte at jeg skulle bruge noget tid på at finde min vej, men nu har jeg taget et nyt valg som jeg rent faktisk glæder mig over, og glæder mig til at finde ud af om jeg er kommet ind eller ej! Forhåbentlig finder jeg ud af om jeg er kommet ind på nyt studie lige inden jul 😁

Hele den her oplevelse har virkelig fået mig til at indse at jeg bliver nødt til at stoppe op en gang i mellem, mærke efter og sige, hvorfor gør du det her? Jeg vil gøre det fordi jeg vil, og ikke fordi alle andre siger at det lige er mig, eller hvad det nu kan være. Jeg gik i panik af en årsag og den skal jeg lære at lytte til noget mere.

Lige nu glæder jeg mig bare til om en uges tid, når jeg starter arbejde og får noget at lave igen i hele december! Så hvis du vil sige hej, så kigger du bare ind i Arnold Busck i Kolding ❤


Alle mine Min Kamp indlæg er markeret nedenfor med etiketten "min kamp" - tryk på den og alle mine indlæg om psykiske ting kommer frem. 
Tak for al støtte.

Kommentarer

Populære opslag