Den Tiende Trone

Titel: Den Tiende Trone
Forfatter: Boris Hansen
Forlag: Tellerup
Originaltitel: -
Sidetal: 653
Serie: #4 i Panteon sagaen


Få mig igennem Panteons Prøve i live. 
Lucas træder ud af den skævlende verden, bundet af et løfte. 
Sørg for at det bliver mig der ender på den tiende trone. 
Alt er stille. Men ikke meget længere. For hvert skridt han tager op fra Empyrias undergrund, rykker katastrofen nærmere. En bølge af mørke og sorg der vil oversvømme alt. 
Hvad du end er nødt til at gøre. 
Blodet løber fra Lucas' ansigt. Han er alene. 
Og det vil ende med død. Igen. 



En længe ventede bog, men store forveninger.
Boris har gang på gang overraskede mig med helt fantastiske historier, og gang på gang er mine forventninger også blevet det højere. Og jeg tror netop derfor at jeg ikke var lige så fanget af slutningen til Panteon sagaen som jeg gerne ville være. Og måske fordi jeg hele tiden vidste at det sluttede her.

Jeg kan godt lide bogen og historien. Historien er fantastisk og følger alt til ende fra de foregående 3 bøger. Jeg sidder ikke tilbage med en uafsluttede historie og følelse. Den sluttede dog ikke helt som jeg gerne ville have det, men gør de nogensinde det?
Jeg nød at følge Mehmet, Julia, Ron, Rubia, Lucas og alle de andre igen. Verderne er fantastisk skabt og det er med at have tungen lige i munden for at følge med Lucas og alle hans tanker og planer.

Jeg nød twistede med Cassandra og synes det var et godt element (og jeg siger selvfølgelig ikke hvad det er), men samtidig er hun ikke den karakter jeg føler jeg er kommet mest ind på livet af. Lucas er uden tvivl den jeg føler jeg kender mest, og herefter Julia og Mehmet. Jeg føler med dem, og kan virkelig sætte mig i deres sted uanset hvor i bøgerne vi befinder os.

Jeg synes det er en god slutning, og grunden til at det har taget mig et par ekstra dage at læse den, er ikke kun pga. arbejde, men netop fordi det er slutningen. Præcis som Theodor siger. Det kan ikke sige anderledes end det.
Men jeg er dog glad for at jeg ikke længere skal gå og vente på næste udgivelse - lige indtil Boris udgiver næste projekt. 😉
Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen.

Kommentarer

Populære opslag