En sidste vilje

Titel: En sidste vilje 
Forfatter:  Beth Corby 
Forlag: Palatium Books
Anmeldereksemplar fra Palatium Books
Originaltitel: Where There´s a Will 
Sidetal: 350 

Ville du tage chancen, hvis det kunne ændre alt? 

Hannahs liv er fuldstændig planløst. Hun er 25 år gammel og har på sine forældres regning skiftet studieretning flere gange. Nu er hun godt nok endelig blevet færdig med universitetet, men hun har ikke den fjerneste idé om, hvad hun vil med sit liv. Altså lige bortset fra, at hun nok bliver nødt til at få sig et rigtigt arbejde, for hun kan ikke blive ved med at være tilkaldevikar.

Da Hannahs hovedrige grandonkel Donald dør, er det til resten af familiens ærgrelse Hannah, der arver. Men arven er ikke helt så ligetil. For at finde ud af, hvad hun har arvet, skal hun nemlig løse en række hemmelige opgaver, sammen med Alec, der var onkel Donalds personlige assistent. 

Efterhånden som de løser opgaverne, knyttes Hannah og Alec tættere til hinanden, og langsomt går det op for Hannah, at Donalds arv i virkeligheden handler om noget helt andet og langt mere interessant end penge.

Jeg elsker En sidste vilje! Det var lige præcis den bog jeg manglede i dette øjeblik. Jeg elsker Hannah. Jeg elsker Donald. Jeg elsker (med tiden) Alec. Jeg elsker historien. Der er intet jeg ikke kan lide. 

Historien er fangende og Donald er en karakter der tager alle med storm med sin ærlighed og ikke mindst hans baggrund. Hans opgaver er en gave for livet og ville ønske jeg havde en onkel Donald i mit liv. Hannah er en sød og empatisk karakter. Hun er så nem at genkende, og hun er så nem at elske for alle hendes sider og charme. 

Det er en hjertevarm historie - både Donalds, men også Hannahs. Hendes liv er ikke godt nok for nogen, og hun er usikker på hvad hun vil med sit liv. Men inderst inde ved hun det godt, og i et øjeblik deler hun sin hemmelighed med Donald. Og det øjeblik ændre alt. 

Jeg er vild med alt ved En sidste vilje. Humoren - dialogen - følelserne - de små øjeblikke - historien - karakterne - dramaet - budskabet. Alt. Læs denne hjertevarme historie og lad dig blive forelsket i Donald og Hannah. 

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

Kommentarer

Populære opslag