Mit hemmelige liv

Titel: Mit hemmelige liv 
Forfatter: Jenny Fagerlund
Forlag: Palatium Books
Anmeldereksemplar fra Palatium Books
Originaltitel: Mitt hemliga liv
Sidetal: 277

Da Moas elskede farmor dør, arver hun overraskende lejligheden på det mondæne Södermalm i Stockholm. Og det er ikke det eneste, hun får, hun får også ansvaret for farmorens storpuddel, Iris. 

Lejligheden er slidt og overfyldt med gamle møbler, og dem sørgende hund vil ikke tage mad til sig. Moas første reaktion er at sælge lejligheden og finde et nyt hjem til Iris. Men hvad der i begyndelsen først lignede bøvl og besvær, ender med at give Moa en følelse af hjemme og godt selskab, noget hun har savnet uden rigtig at være klar over det. Lidt efter lidt går det op for Moa, at hendes liv indtil nu har drejet sig om at tilpasse sig kæresten og leve op til andres forventninger. I farmorens lejlighed begynder hun lige så stille at opbygge sig eget liv. Det liv, hun egentlig gerne vil leve. 

Men som tiden går, dukker der mystiske breve og andre afsløringer op. Moa må indse, at hendes billede af farmoren ikke rigtig passer med virkeligheden, og at Moa ikke er den eneste, der har levet med hemmeligheder. 

Endnu en lækker historie fra Jenny Fagerlund. Historien er fyldt med hjertevarme, kærlighed og vejen til at finde sig selv. Det er en fængslende historie om at finde sig selv uden at vide at det ikke var lykkedes. Om at opdage at de nederlag der irriterer en, måske var en sund drejning alligevel. 

Jeg er vild med historien. Moa og Iris er et umage par og jeg har virkelig nydt at lære Moa at kende. Hendes rejse er smuk og livsbekræftende. Farmorens breve og fortid er med at overraske Moa og læseren. En tid ikke alle kender. Det fik mig til ar savne min egen farmor der døde for snart 20 år siden. 

Moas naboer og familie er med til at gøre historien livlig, underholdende og fængslende. Små bider minder mig om andre historier, men er alligevel helt sin egen. 

Jenny Fagerlund har en smuk skrivestil og nogle fængende karaktere, selvom jeg ikke bryder mig om Ruben. En smuk historie jeg kun kan anbefale til alle. 

Hele anmeldelsen er skrevet baseret på MIN mening og MIN opfattelse af bogen. 

Kommentarer

Populære opslag