Dødslægen: Branden på Bornholm 1995


Titel: Dødslægen: Branden på Bornholm 1995
Forfatter: Miki Mistrati & Robert Zola Christensen
Indlæst af Karen Abrahamsen
5 timer 18 min
Anmeldt i samarbejde med Lydbogormen.dk

I 1995 endte et trekantsdrama i tredobbelt drab. I et rækkehus på Bornholm sidder en kvinde, bedøvet af morfin, hendes to drenge ligger i deres senge og i stuen står elskerinden, Elisabeth, som manden netop har forladt.
Det lyder som en fiktions historie, men desværre er det en dokumentarisk beretning om en af Danmarks mest uhyggelige kriminalsager. Det tredobbelte drab udløste den første livstidsdom til en kvinde siden Anden Verdenskrig. Bogen giver et indblik i selve forbrydelsen og profilen af Elisabeth, der fastholder sin uskyld hele vejen igennem.


Det er en skræmmende bog, som skildrer alle detaljer og giver et skræmmende billede af sagen. I hele bogen bliver sagen belyst objektivt og set fra mange sider. Fx. Undersøger forfatteren politiarbejdet, hvor han finder nogle nye urolige detaljer.

Selvom det er en forfærdelig historie, så formår Robert Zola Christensen at gøre det spændende og interessant hele vejen igennem. Nogle true crime historie kan godt blive tørre når alle forsknings- og det kriminaltekniske detaljer bliver præsenteret, men han gør det nemt at forstå.
Oplæseren Karen Abrahamsen gør et super godt arbejde med at læse historien op og hun formår at læse den levende op, som gør det til en endnu mere spændende fortælling.
Endnu en god true crime historie til at lade op til Krimimesse i Horsens lige om lidt.

❤❤❤❤/5 stjerner.

Kommentarer

Populære opslag